BOLIGER

Bornholm, Lobbæk

Lidt historie

Lobbæk er en by med 345 indbyggere på det sydlige Bornholm, beliggende 6 km vest for Aakirkeby og 10 km øst for Rønne. Byen ligger i Bornholms Regionskommune, der hører til Region Hovedstaden. Den midterste og østligste del af Lobbæk hører til Nylarsker Sogn; den nordligste og sydligste del hører til Vestermarie Sogn.

København, Kgs. Lyngby

Lidt historie

Kongens Lyngby er en nordlig bydel i Storkøbenhavn i Lyngby-Taarbæk Kommune, Region Hovedstaden. 

I Lyngby-Taarbæk kommune, hvor Kongens Lyngby ligger, bor 56.281 indbyggere (2021).

Byen blev grundlagt i vikingetiden, men allerede i stenalderen har der boet mennesker i området. Den ældste del af byen er Bondebyen, og den ældste bygning er Lyngby Kirke, der blev opført omkring 1150. I midten af 1800-tallet blev landsby til en stationsby. Andre bydele i Lyngby-Taarbæk Kommune: Virum, Brede, Lundtofte, Hjortekær, Ørholm, Sorgenfri og Taarbæk.

Lyngbymotorvejen går fra København til byen, og Helsingørmotorvejen løber også tæt forbi. Fra Lyngby Station afgår et stort antal busser og S-tog, og byen har meget detailhandel, der især er koncentreret i området omkring Lyngby Storcenter og Lyngby Hovedgade. Adskillige større danske virksomheder har hovedkvarter i Kongens Lyngby. Danmarks Tekniske Universitet har omkring 10.000 studerende og mere end 5.000 ansatte. Der findes flere ungdomsuddannelser og folkeskoler.

Lyngby Kulturhus med biograf, Frilandsmuseet og spillestedet Templet er blandt byens mange kulturtilbud. Desuden findes adskillige sports- og idrætsklubber, hvoraf flere har vundet nationale mesterskaber.